Gode råd til at øge fokus og nedbringe støj på arbejdspladsen

 

Lydproblemer er efterhånden blevet en generel udfordring for storrumskontorer, skoler og institutioner, idet vi i højere grad arbejder og samles i åbne rum. Lydproblemer nedsætter fokus og koncentration hos mennesker, og der er derfor blevet lavet mange tiltag for at imødekomme dette problem.

 

Der har dog også været eksempler på hvordan produkter, der nedsætter støj, kan have ufordelagtig effekt på arbejdsmiljøet, som f.eks. gulvtæpper og gardiner der forbedrer akustik, men giver nye problemer med støv. Det er derfor vigtigt at virksomheder, skoler og institutioner overvejer deres muligheder, når de ønsker at skabe et bedre arbejdsmiljø.

 

3 gode råd til hvordan du kan minimere støjen på dit kontor

 

De første overvejelser man skal gøre sig, for at øge fokus og nedbringe støj i storrumskontorer, er hvorvidt man skal implementere adfærdsregler for de mennesker der benytter storrumskontoret og hvilken investering man vil foretage i støjnedsættende materialer.

 

Ifølge BFA (Branche Fællesskab for Arbejdsmiljø) er det vigtigt at fokusere på at forebygge ergonomiske problemer, som betyder at man overordnet skal sætte fokus på følgende områder:

 

  • Der skal være plads til at den enkelte person kan bevæge sig frit ved et skrivebord og generelt i et lokale. Dette betyder at der f.eks. skal være plads at rulle sin kontorstol til side, når man hæver sit skrivebord, og at der generelt er plads til at kunne arbejde uforstyrret.
  • Indretning og udstyr skal understøtte variation i arbejdet, sådan at der for den enkelte person er mulighed for at bruge og indstille kontormateriale efter eget behov.
  • Indretning skal imødekomme særlige behov, hvilket betyder at man skal kunne imødekomme den enkelte persons behov for f.eks. kørestolsadgang, eller hvis bord og stol skal kunne hæves eller sænkes yderligere end normalt.

 

Kinnarps Danmark har i samarbejde med United Minds lavet en undersøgelse om menneskers præferencer inden for ergonomi på arbejdspladsen, og deres resultater kan ses nedenfor i et kort klip. Det er b.la. i denne undersøgelse blevet påvist at 78% af personer på kontorer har brug for et sted, hvor de kan arbejde og tale i ro.

 

At imødekomme ovenstående behov er ikke nok i sig selv i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø, og man skal her også kigge på om følgende ikke materiale forhold er i orden:

 

Luft, lys og støj

 

Det er essentielt for den enkelte persons koncentration og produktivitet, at der er god luftkvalitet, at der er en god rumbelysning, og at der er et lavt støjniveau på kontoret.

 

 

Luft

 

Luftkvaliteten på et kontor er vigtig at sætte fokus på, og her kan der være udfordringer i storrumskontorer med at sætte en temperatur som alle er tilfredse med, da dette varierer fra person til person. Det anbefales at temperaturen på et kontor ligger på 21­-22°C og at lugten hverken er for tør eller fugtig. En rigtig god måde at sikre luftkvalitet i storrumskontorer er ved at implementere en CO2 måler som kan indikere hvornår der skal luftes ud. Studier viser at dårlig luftkvalitet på et kontor kan give følgende problemer:

 

  • Fald i præstationsevne med op til 15%
  • Større risiko for sygdomssmitte
  • Hovedpine og allergiske reaktioner

 

For at få god inspiration til hvordan du øger luftkvaliteten på dit kontor kan du besøge SundForluft.dk.

 

 

Lys

 

Hvis der skal være et godt arbejdslys, skal der være en god naturlig rumbelysning, og samtidigt skal der være en god belysning på arbejdspladser gennem elektriske strømkilder, og disse skal kunne justeres til enkelte personer med særlige behov.

 

 

Støj

 

Støj og nedsat koncentration er det største problem for især storrumskontorer og kontorfælleskaber, og det er her der ofte skal investeres i materiale og telefonbokse/stillerum, for at give reelle muligheder for at den enkelte person kan slippe for forstyrrelse, for ikke at skabe forstyrrelse hos andre og for at øge produktiviteten. Vi er alle forskellige i forhold til følsomhed over for støj, men undersøgelser viser tydeligt at jo ældre du bliver, desto sværere bliver det at være produktiv i støjende omgivelser. Studier viser også at introverte personer trives dårligere i storrumskontorer/kontorfælleskaber end ekstroverte personer, hvilket giver arbejdsgiver et større ansvar for at sikre alle ansatte på virksomheden opnår et arbejdsmiljø, som tilgodeser alle i storrumskontoret.

 

Kilde: arbejdsmiljoweb.dk

 

 

Hvad skal du vide og hvad kan du gøre som arbejdsgiver

 

Som arbejdsgiver kan man sætte kursen for adfærdsregler i storrumskontorer, men man har også ansvar for at få implementeret nødvendige tiltag som støtter op om adfærdsreglerne, og derved skaber det bedst mulige arbejdsmiljø.

 

Arbejdstilsynet anbefaler at støjbelastningen på et kontor ikke overstiger 45-50 dB, hvilket betyder at adfærdsregler sjældent er nok til at have den ønskede effekt på støj og distraktioner.

 

Nedenfor kan du se en liste over de overordnede tiltag, du som arbejdsgiver, skal sætte fokus på for at forbedre arbejdsmiljøet:

 

  • Sæt de medarbejdere, som reelt har brug for at dele viden, sammen
  • Vedrørende den enkelte arbejdsplads – skal det være muligt for medarbejderne at skifte arbejdsstilling, dreje sig på stolen og sætte og rejse sig uden at støde mod bordben, skuffesektioner eller andet. Desuden bør der være mindst 110 cm fri plads bag skrivebordet, så stolen kan skubbes tilbage uden at støde ind i væggen eller en anden arbejdsplads (jvf. afsnit om ergonomi)
  • Overvej kombinationen af dagslys, arbejdspladsbelysning og generelt orienteringslys. F.eks. vil medarbejdere, der sidder væk fra vinduet, hyppigere have behov for kunstig belysning – og gerne belysning, der minder om dagslys, i modsætning til medarbejdere tæt på vinduet, som til tider vil have brug for at skærme for solen
  • Vælg lavenergipærer og kontorudstyr, der bruger mindst muligt energi
  • Placer printere og kopimaskiner i et andet rum
  • Ventilation. Kropslugt fra mange mennesker stiller ekstra krav til ventilation i storrum
  • En separat garderobe til vådt og lugtende overtøj er en god idé
  • Støj. Vi påvirkes forskelligt af lyde. Sørg for, at der er steder, hvor man kan sidde og fordybe sig uden at blive forstyrret. Overvej trådløse telefoner, omstilling til faste telefoner og lydløse mobiltelefoner
  • Ved indretning så tænk på, hvordan medarbejderne reelt supplerer hinanden og ikke generer hinanden i det daglige arbejde. Overvej, hvordan eksisterende eller nyt arbejdsrum bedst muligt lyddæmpes i forhold til antallet af medarbejdere og opgaver, der skal løses
  • Indtænk antallet af mødelokaler, stillerum, projektrum og/eller lydisolerende sofaområder, så forholdene passer til de arbejdsopgaver, der skal løses

 

Kilde: BFAkontor.dk

 

 

Løsning

 

PhoneAlone boksene er blevet skabt på baggrund af de problemer, der er blevet tydelige i storrumskontorer/kontorfællesskaber, og målet er at vores boks kan øge koncentration og produktivitet hos de mennesker, der benytter den.

 

Skulle du have lyst til at se og prøve en PhoneAlone boks som stillerum, for derved at opleve støjnedsættelse med 30 dB, så ring eller skriv til os. Eller se vores forskellige typer af bokse her.

 

Indeklimaportalen.dk, som er Danmarks BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, anbefaler også at virksomheder, skoler og institutioner benytter/implementerer stillerum til koncentrationskrævende arbejde.

 

 

Inspiration

 

På indeklimaportalen.dk kan du finde relevant info. på muligheder for at få et bedre arbejdsmiljø.

computere-paa-bord
Scroll to Top
Joakim Siefert partner PhoneAlone
Vil du vide mere?

Ring til os på

+45 30 66 93 73

eller skriv til 

js@phonealone.dk

WORKSPACE EXPO PARIS

Workspace Expo Paris

Paris – Porte de Versailles 

Hall 1

Stand K56

March 26-28, 2024

Book
Møde