Bikubenfonden – Thoravej 29

I januar 2025 flyttede Bikubenfonden til Thoravej 29 – En bygning, der genanvender sig selv

Bygningen er et visionært eksempel på bæredygtig transformation og cirkulær økonomi, hvor eksisterende materialer får nyt liv: loft er blevet til trapper, facader til gulve, og gamle døre er omdannet til nye borde. Projektet er allerede kåret som Årets Bygning og vinder af Building Award af Licitationen, og byggeriet sigter mod en DGNB Guld-certificering.

 

Hos PhoneAlone er vi stolte over at være en del af dette banebrydende projekt. I samarbejde med designer Sara Martinsen har vi udviklet en boks skabt med fokus på ansvarlighed, hvor unødvendige materialelag er blevet fravalgt eller erstattet med biobaserede alternativer. Sara rakte ud til os på grund af vores gode lydtætte bokse, deres neutrale design og fordi vi og Bikubenfonden kunne se potentialet i at videreudvikle vores løsninger for at matche projektets krav til både ansvarlighed og æstetik. Hos Bikubenfonden oplevede de at deres medlemmer efterspurgte fleksible rum til møder, samtaler og koncentreret arbejde, og det har netop vores bokse imødekommet. Boksene passer naturligt ind med den rå naturlige æstetik, der supplerer den resterende del af huset Thoravej 29.

Boksene er blevet fremstillet af 18 mm ubehandlet spånplade med ultralavt formaldehydindhold (0,05 ppm – halvdelen af den normale standard) til næsten alle konstruktionsdele. Til indvendig akustisk isolering anvendte vi 100 % genanvendeligt PET-filt – bestående af 60 % præ-forbrugsgenanvendt PET og 40 % bio-baserede materialer – kombineret med 100 % naturlig ekspanderet korkisolering (ICB) for forbedret lyddæmpning.

Vores produktionsmetode gjorde det muligt at imødekomme Bikubenfondens ønsker og bidrage med produkter, der understøtter deres vision. Boksen er designet til at komplementere bygningens æstetik med sit rå, naturlige og ærlige udtryk, hvor materialernes oprindelse er tydelig og hvor alt er genbrug. 

Vi er glade for at bidrage med vores løsninger, der passer perfekt til projektets stærke fokus på ansvarligt og bæredygtigt design og som samtidig skaber ro og mulighed for fordybelse i et ellers åbent og levende hus.

 

Hos Thoravej 29 udtaler de sig også meget positivt over for projektet og de leverede bokse som allerede har bragt stor glæde: Boksene har tilføjet både funktionel værdi og æstetisk kvalitet til vores arbejdsmiljø på Thoravej 29. De skaber rum for fordybelse i et åbent og levende hus og matcher vores vision om ansvarlig transformation gennem bæredygtige materialer og gennemtænkt design. Vi oplever, at de er blevet en naturlig og værdsat del af hverdagen hos vores medlemmer.”

Camilla Borggaard, Kommunikationschef, THORAVEJ 29

 

Du kan læse mere om projektet på Bikubenfondens hjemmeside her:  https://www.bikubenfonden.dk/thoravej-29

Galleri

Scroll to Top
Joakim Siefert portræt partner PhoneAlone
Vil du vide mere?

Ring til os på

+45 30 66 93 73

eller skriv til 

js@phonealone.dk

Book
Møde

DU KAN LEASE ALLE VORES BOKSE

PhoneAlone boksene kan leases uden udbetaling og startgebyr.
Der medfølger samlevejledning, så I selv kan samle jeres PhoneAlone boks

Vi anbefaler dog på det kraftigste at få vores erfarne service folk til at samle boksen for jer. I skal blot skrive til os, hvis I har brug for montering, så sørger vi for det.


Pris på transport og montage af en PhoneAlone telefonboks: 2.995 kr.


Pris på transport og montage af øvrige PhoneAlone bokse fra 5.995 kr. 


(Bemærk venligst, at service team tager 599kr. i timen pr. mand for ind- og opbæring af produktdele til montagelokation. Vær opmærksom på, at det altid udføres af to montører).

Alle priser er ekskl. Moms

Boksen overtages for 4 % af hovedstolen efter endt leasingperiode
Tak for din henvendelse - Vi kontakter dig inden for 24 timer